0-3: Laudrups hold sat på plads i Qatar

Michael Laudrup havde inden torsdagens topkamp i Qatars bedste fodboldrække - Qatar Stars League - fået en drømmeåbning på tilværelsen som træner for mesterholdet Lekhwiya.

De første fem kampe var blevet vundet med en samlet målscore på 12-0, men den flotte statistik blev ødelagt i torsdagens hjemmekamp mod Al Sadd.

Gæsterne sejrede med hele 3-0 efter en pauseføring på 1-0. Efter en lille times spil var Lekhwiya bagud med tre mål og kampen reelt afgjort.

Resultatet betyder, at Al Sadd overhaler Laudrups mandskab i tabellen. Al Sadd har 16 point som etter, mens Lekhwiya følger efter med 15 point.

Laudrup er i gang med sin første sæson i Lekhwiya, der har vundet mesterskabet tre ud af de seneste fire sæsoner.

Den flotte serie er kun brudt af netop Al Sadd, som i sæsonen 2012/13 vandt mesterskabet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip