10 ting, du kender, hvis du er en 'gammel sjæl’ fanget i en ung krop

Måske har du altid følt, at du var ældre, end du egentlig er.

Her er 10 ting, du måske kan nikke genkendende til, hvis du føler, at du er mere moden, end din alder viser.

1. Du får hovedpine af stort set al musik, der pumper ud af højtalerne i de fleste butikker i dag.
Hvad er der galt med klassisk eller jazz?

2. De mænd, du synes er tiltrækkende, er enten i forhold eller har sandsynligvis skilsmisser og delebørn med i bagagen.
Hvis ikke, begynder du måske at undre dig over, hvorfor ingen andre har taget dem?

3. Det er lige som om, at folk ikke forstår, hvorfor du hellere vil spise brun sovs og koteletter i fad end sushi.

4. Du bliver helt træt ved tanken om en tur i byen og finder på en dårlig undskyldning, så du kan tage en aften på sofaen med krydsord og Barnaby i stedet.

5. Dine venner har svært ved at forstå, hvorfor du hellere vil i sommerhus ved kysten end på storbyferie eller eventyr i junglen.

Læs mere: Vidunderlig video: Disse modne kvinder lærer dig en ting eller to om kærlighed

6. Du er for længst stoppet med at følge med i, hvilket tøj, der er moderne.
Faktisk har du det allerbedst i en stor striktrøje og fodformede sko.

7. Du aner ikke, hvem 2 ud af 3 af de optrædende er, hvis du ser programmer som P3 Guld, Zulu Awards, eller kigger på årets program for Roskilde Festival.

8. Der går flere måneder, før du får de samme apps, som dine venner længe har brugt. For eksempel Mobilepay - hvad der er nu galt med Netbank?
Når du ser potentialet, er de andre videre til den næste generation af apps.

9. Du undrer dig ind i mellem over, hvorfor DR stoppede med at sende ‘Dus med dyrene’ og andre gode programmer.

10. Du sværger til søndag formiddag med en stor avis og forstår ikke, hvorfor de unge ikke bare læser nyheder på tekst-tv.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV