5-årig pige fik hjertestop i Fårup Sommerland - lynhurtige medarbejdere reddede hende

En femårig pige fik tirsdag aften hjertestop, mens hun sad i en rutsjebane i den nordjyske forlystelsespark Fårup Sommerland.

Det skriver Nordjyske.

Læs mere: Jesper bliver kåret som æresborger i Fårup Sommerland

Pigen, som er fra Norge, besøgte forlystelsesparken med sin familie. Hun sad i forlystelsen Orkanen med sin mor, da hun fik det skidt. En af parkens medarbejdere tjekkede pigens puls og vejrtrækning, som viste sig at være overfladisk.

Der sad desuden en læge, en sygeplejerske og en førstehjælper i den samme forlystelse, som trådte til og hjalp den lille pige.

I fællesskab lykkedes det gæster og medarbejdere at få liv i pigen igen, allerede inden ambulancen nåede frem til stedet omkring ni minutter senere.

Læs mere: Tør du prøve? Verdens højeste, længste og vildeste rutsjebane åbner til sommer

- Vores medarbejdere har fået stor ros fra både Falck og lægen, der kom til stedet, siger administrerende direktør Søren Kragelund til Nordjyske.

Pigen blev kørt til Aalborg Universitetshospital Nord, hvor hun blev indlagt på intensiv.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV