Afgørelse i Jackson-sagen nærmer sig

Skrevet af Aller

24/09/2013
AEG Live gjorde i sidste øjeblik gældende, at fru Jackson ikke havde noget krav efter californisk lov, men den spidsfindighed afviser dommer Yvette Palazuelos. Hun giver popkongens mor medhold med den begrundelse, at hun var økonomisk afhængig af sin søn. Koncertbureauet forsøgte sig også med det argument, at et andet af fru Jacksons børn, Janet, har forsørget sin mor gennem flere år, men det afviser Palazuelos ligeledes. Ifølge californisk lov kan forældre kun sagsøge og kræve erstatning for såkaldt uretmæssig død, hvis de kan bevise deres økonomiske afhængighed af det afdøde barn. Kendelsen fra dommer Palazuelos baner vejen for en planmæssig afslutning af den langvarige sag, hvor Jackson-familiens 83-årige matriark forsøger at gøre AEG Live ansvarlig for sønnens død i juni 2009. Efter fem måneder med retsmøder indleder parternes advokater i dag deres procedurer. Katherine Jackson afkræver AEG Live 1,5 milliarder dollars i tabte indtægter, cirka 8,2 milliarder kroner. Dertil kommer et foreløbig uspecificeret beløb for svie og smerte. Hvis hun vinder sagen, vil sangerens mor give hans børn Prince Michael, Paris og Blanket de mange penge.

Dagens topnyheder