Atlético Madrid giver baghjul til Real Madrid i ligaen

Skrevet af admin

22/11/2015

Dagens topnyheder

Lørdag led Real Madrid et ydmygende nederlag på 0-4 hjemme til FC Barcelona i den spanske liga.

Søndag måtte Real Madrid notere sig endnu en bet, uden selv at spille.

Det gjorde i stedet lokalrivalen Atlético Madrid, der på udebane vandt 1-0 over Real Betis.

Med sejren rykkede Atlético Madrid forbi Real Madrid i ligaen og overtager andenpladsen.

Atlético har 26 point for 12 kampe, mens Real har 24. Barcelona topper med 30 point.

Med en scoring allerede efter syv minutter tegnede Koke sig for sejrsmålet.

Diego Simeones tropper havde flere muligheder for at udbygge sejrens størrelse. Blandt andet franske Antoine Griezmann havde flere gode chancer, men han kom ikke nærmere end et stolpeskud.

/ritzau/