Bodil giver et ordenligt blæs: Her er de sjoveste storm-jokes

Skrevet af Michael Lauritsen

05/12/2013

Dagens topnyheder

Det er ikke gået danskerne næser forbi, at stormen, der torsdag rammer landet, er blevet døbt Bodil. Og på sociale medier bliver der gjort godt og grundigt grin med navnet, som mange forbinder med alt andet end en farlig storm. For eksempel Lille Pers tøjelefant.

- Vi ville gerne give stormen et dansk navn, og vi ville samtidig gerne vælge et, som så tilstrækkeligt mange hedder, at ingen føler sig specielt 'udpeget'. For eksempel hedder færre end 400 Beate, så den går ikke, mens flere end 13.000 hedder Bodil. Bodil var netop det navn, som, ud af de fem forslag, fik flest stemmer. Det er altså det, torsdagens storm hedder, forklarer DMI's pressechef, Niels Hansen, til dmi.dk.

Humoren får frit løb på blandt andet Twitter. Flere jokes sammenligner den kommende storm med en 'billig kvinde'.

- Bodil det' okay, du behøver ik' trække for at få opmærksomhed #stormdk, skriver Kira Sand.

- TV2 mener stormen Bodil vil give os alle en rusketur. Det lyder da dejligt! Og sådan lidt Jomfru Maria-agtigt? #dkrusketur, skriver Hanne Klintøe

- Har jeg forstået det ret, at det er i morgen den kyske vesttysk gi'r et blæs? #bodil, skriver Leoparddrengen.

Også digteren Jørgen Leth giver sin mening til kende på Twitter.

- Stormen Bodil. Det lyder frækt i mine ører, skriver han.

Der er også dem, der trækker en reference til Vild med Dans.

- Mon Bodil bliver vildere end Allan? #stormoverdanmark, skriver blandt andre Nevena.

Og så er der dem, der bare tænker lidt for meget.

- Der findes 9 personer i Danmark ved navn Bodil Storm. Én mindre end i 2012, skriver Peter Brodersen.

- Er der egentlig nogen, der optager dokumentarfilm i dag? Ville elske at se Bodil vinde en Bodil, skriver Jacob Packert.

Nogen er også ligeglade.

- Jeg er ligeglad med Stormen Bodil, men Hedebølgen Henning, der har ramt dette tog, er ved at tage livet af mig #dsb, skriver John Fogde.

Har du en god Bodil-joke? Skriv den i kommentarfeltet under artiklen.