Bosnisk mand havde bilen fuld af håndgranater og våben

I mere end to måneder har en bosnisk mand i al hemmelighed siddet varetægtsfængslet i en større sag om våbensmugling.

Manden blev anholdt den 27. juli, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med Skat gennemførte en rutinekontrol ved Rødbyfærge.

I bosnierens bil fandt man et veritabelt våbenarsenal. I alt ti håndgranater og 13 skydevåben - heriblandt fire håndvåben og fire maskinpistoler.

- Vores opfattelse er, at denne mand er en del af et større våbensmuglernetværk, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

- Og derfor har vi holdt møder med en række internationale samarbejdspartnere - herunder også med myndigheder på Balkan, da vi er overbevist om, at våbnene stammer derfra, hedder det videre.

I efterforskningen har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi særlig fokus på, om våbnene var på vej til bande- eller rockermiljøet.

- Efterforskningen pågår stadig, og vi kan ikke afvise, at der vil komme flere anholdelser i denne sag i ind- eller udland, udtaler Kim Kliver.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip