Breaking Bad bliver til opera

Skrevet af Lotte Sørensen

10/10/2013

Dagens topnyheder

Serien Breaking Bad om den kræftsyge kemilærer Walter White, der bliver narkobaron, har taget tv-seere og kritikere med storm. Og hvis nogen føler et tomrum efter det uigenkaldeligt sidste afsnit 29. september, er der håb forude.

Serien bliver nemlig lavet til opera.

Læs også: »Breaking Bad«-stjerner rejser millioner

Det er orkesteret One World Symphony fra New York, der tager Walter White under kærlig behandling. Kreativ direktør i orkesteret, Sun Jin Hong, er i fuld gang med at brainstorme over, hvilke dele af serien, der skal med.

Han er selv fascineret af, hvordan lungekræften driver Walther White til et kriminelt liv, uden at seeren mister sympatien for ham. Da White på et tidspunkt får det bedre, men alligevel fortsætter sit moralsk forkastelige liv, svinder lidt af seernes gunst.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Jeg håber at udforske det spørgsmål, som dramaet stiller igen og igen: er vi alle 'breaking bad'? siger Sin Jin Hong.

Han vil meget gerne modtage forslag til, hvad operaen skal indeholde. Læs mere her.

Breaking Bad fans kan også glæde sig til en såkaldt spin off, altså en ny serie baseret på figuren Saul Goodman.