Brøndby dropper guldplan og udskyder økonomisk ligevægt

Brøndby dropper visionen om DM-guld senest i 2018 og budgetterer nu blot med at slutte i top-fem i de kommende år.

- At vinde og at ville vinde vil altid være foreneligt med kulturen i Brøndby.

- I den nye strategi budgetterer vi med en femteplads fra næste sæson og fremadrettet, men vi stræber selvfølgelig efter mere sportsligt, for vi vil altid gå ind til hver en kamp for at vinde den, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Også økonomisk er der drejet mod uret på volumeknappen på vestegnen. Tidligere lød visionen, at der skulle være økonomisk ligevægt i 2017, i den nye strategi er den deadline skubbet et par år ud i fremtiden til 2019

På et pressemøde i Brøndby onsdag fremlagde sportsdirektør Troels Bech og administrerende direktør Jesper Jørgensen den nye strategi.

Egentlig skulle der være afholdt generalforsamling, men på grund af en procedurefejl er den skubbet til maj.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV