Chefen nægter at betale: Skylder Martin 800.000 kroner og en lillefinger

En arbejdsulykke kostede i 2011 Martin Østergaard sin karriere som vognfører i entreprenørfirmaet Sortkildegaard. Det skriver 3F

Han lever i dag på kontanthjælp og har store smerter i armen, efter at den sagde knæk fra håndryg til albueled, da Martin gled i en oliepøl på jobbet.

Aftalen med chefen var dengang, at Martin skulle sygemelde sig, til armen blev god igen. Få dage senere fik han dog en fyreseddel.

Læs også: Medarbejdere på MacDonalds bedt om at behandle brandsår med ketchup 

På grund af hændelsen og en masse rod i papirer og lønforhold dømmer retten arbejdsgiverne Martin og Helle Sortkilde Knudsen til at betale en erstatning på 814.000 kroner, efter at fagforeningen har kørt sagen for ham.

Den erstatning nægter den tidligere arbejdsgiver dog at betale. Martin kunne få 27.000 kroner, som kom fra pant i chefens Porsche.

- Han bor i nabobyen, så mens jeg har kæmpet med smerterne og økonomien, har jeg kunnet se ham drøne rundt i sin dyre Porsche, siger Martin Østergaard til 3F.

Martin Østergaard skal tilmed snart have amputeret lillefingeren på den skadede hånd, fordi han håber, at det mindre smerterne. Indtil videre kæmper han og kæresten kæmper i mellemtiden for at få hverdagen til at hænge sammen med sine to børn og stedsøn.

Dagens Gossip