Dagens etape i Tour de France

Onsdagens 5. etape er frygtet af mange på grund af brostensstykkerne, der venter.

Fakta om 5. etape:

Ypres-Arenberg Porte du Hainaut, 156 kilometer

Beskrivelse:

Det er ikke stigningerne, der skræmmer på 5. etape. Det er de ni strækninger på brosten, der får favoritterne og deres hjælpere til at ryste i cykelbukserne. Det er svært at forestille sig et Tour-felt i fuld fart forcere disse uden alvorlige styrt til følge.

Det er derfor en etape, hvor favoritterne kan tabe Touren, og hvor deres hjælpere vil slås i en lang og benhård positionskamp for at sikre, at de med deres kaptajn på hjul kan komme først ind på brostenene og dermed sikre det bedste udgangspunkt for at undgå styrt.

Isoleret set er Fabian Cancellara bedste mand på brosten, men hans fordel i et løb som Paris-Roubaix er løbets længde og hårdhed. Etapen i dag er kort, men medmindre Cancellara bliver låst i forsøget på at få Fränk Schleck sikkert igennem, er schweizeren dagens favorit.

Vidste du at ...

... Fränk Schleck styrtede i 2010 på netop en brostensetape. Dengang kørte Schleck på danske Team Saxo Bank med Bjarne Riis ved roret. Schleck udgik med et brækket kraveben ved den lejlighed.

Hold øje med:

Fabian Cancellara

Sep Vanmarcke

John Degenkolb

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV