EU's økonomi- og finansministre forsøger fredag at løse striden om medlemslandenes ændrede kontingentbetalinger til fælleskassen - også kaldet "det britiske problem". Men det kræver fleksibilitet over for briternes problemer med pludselig at skulle betale en uventet ekstraregning.
Det siger økonominister Morten Østergaard (R) inden mødet i Bruxelles.
Den britiske premierminister, David Cameron, har bombastisk afvist, at han pr. 1. december vil betale de omkring 16 milliarder kroner, Storbritannien skal betale ekstra i forhold til tidligere.
- Jeg forventer ikke, at det bliver afklaret i dag. Men det skal selvfølgelig være sådan, at vi overholder spillereglerne, og enhver svarer det, man skylder, siger Morten Østergaard.
- Men vi synes også, at hvis det har en særligt voldsom karakter, skal der vises fleksibilitet og findes en god teknisk løsning på, hvordan pengene skal falde, tilføjer han.
En af de mulige løsninger kan ifølge diplomatiske kilder være, at beløbet kan betales over et halvt år, så pengene ikke skal falde på én gang.
De ændrede kontingenter skyldes, at EU's statistiske kontor, Eurostat, er begyndt at anvende en ny måde at gøre landenes bruttonationalprodukt op på.
Danmark står til at få 2,4 milliarder kroner retur fra EU's kasse. Men på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark så er villig til at vise fleksibilitet og vente et halvt år på at få pengene igen, svarer Østergaard:
- Vi har endnu til gode at se, hvilket forslag der eventuelt kommer på bordet. Men vi har en vis forståelse for, at hvis man bliver mødt med en stor regning som lyn fra en klar himmel, skal man også have en fair chance for at betale.
Den britiske finansminister, George Osborne, gentager fredag morgen i Bruxelles, at det forhøjede kontingent til Storbritannien er uacceptabelt.
- Jeg ville have det diskuteret på mødet mellem Europas finansministre, jeg ville have det på dagsordenen, det er på dagsordenen, og jeg vil sikre, at Storbritannien får en bedre aftale, siger Osborne.
/ritzau/
