Det svære farvel: Benny tager afsked med familien

Lige nu er Benny Andersen i lufthavnen for at sende sin kone Luisa Lee og 13 måneder gamle datter, Emma Lee, 9000 kilometer væk til Taiwan.

Familien fra Hasle på Bornholm sidder i Kastrup lufthavn og venter på at tage endelige afsked med hinanden. Det skriver TV2.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Jeg troede ikke, det ville ende sådan. Jeg fik et chok og var magtesløs, da jeg fik beskeden, forklarer en tydeligt rystet Benny Andersen til TV2.

Kl. 12.30 flyver flyet mod Taiwan. Og familien har ingen ide om, hvornår de bliver samlet igen.

LÆS OGSÅ: Udvisning: Kronisk syge Benny mister sin et-årige datter og kone på fredag  

- Jeg kæmper videre, jeg er ikke færdig. Og jeg bliver ved, indtil den lov bliver ændret. For ellers kan jeg ikke sove om natten, hvis der er andre, der skal udsættes for det, jeg bliver udsat for, siger en meget rørt Benny Andersen til TV2.

I fredags fik familien endeligt afslag på opholdstilladelse fra Udlændingenævnet på grund af, at den 40-årige Benny tidligere har modtaget kontanthjælp.

Læs også: Udvisning af mor og et-årig datter: Johanne Schmidt kræver svar af Bødskov  

13 måneder gamle Emma Lee er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, modsat moderen Luisa Lee, som har turistvisum.

Førtidspensionisten, Benny, lider af en sjælden og kronisk lymfesygdom, der gør ham uegnet til at passe Emma Lee alene og til at leve i Taiwan.  

LÆS OGSÅ: Udlændingenævnet genoptager sagen om syge Bennys udviste familie

I går fik Benny og konen besked om, at Udlændingenævnet vil genoptage deres sag - dog med opsættende virkning, som betyder, at Benny stadig må vinke farvel til sin lille familie.

Dagens Gossip