Det VAR for godt til at være sandt: Gavmild millionær var fup

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/02/2013

Dagens topnyheder

"Første gang man køber en lottokupon og så score man sgu den store jackpot!! (6 rigtige ~ 23.506.032 kr,-) Jeg giver to tilfældig personer der har delt dette billede 75.000 kr. hver, kom frisk!"

Sådan skrev Daniel Ruberg på sin facebookprofil, og på bare 11 timer havde 36.000 brugere liket billedet af ham og lottokuponen.

Følg dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Desværre for de mange, som havde håbet at være den heldige modtager af 75.000 kroner, så var det hele et stort fupnummer. Det skriver Metroxpress.

Danske Spil oplyser til avisen, at de har undersøgt sagen, og at der ikke er tale om en vinderkupon.

- Med et pænt ord kan det kaldes 'Like-hunting'. Det kan også kaldes 'Like-whoring', hvis man er til den grimmere slags. I bund og grund er det en joke, der svarer til telefonfis i gamle dage. Jo flere 'likes' man får, des større succes har man med sin joke. Så har man snydt flest, siger Michael Vilster, som er sociale medier-konsulent hos Danske Spil, til Metroxpress.