Radikaliserede kriminelle og bandemedlemmer skal først skifte spor ved at gå med i exitprogrammer, hvis de skal prøveløslades. Ellers skal de afsone hele dommen i stedet for at blive prøveløsladt efter afsoning af to tredjedele af straffen.
Det siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
Han peger på, at Omar El-Hussein var prøveløsladt, da han ved terrorangrebet 14.-15. februar i København dræbte to civile og sårede seks betjente. Nu vil justitsminister Søren Pind (V) indskærpe retningslinjerne for prøveløsladelse.
- Der er brug for at stramme reglerne for prøveløsladelse generelt for radikaliserede og bandemedlemmer. Man skal ikke have prøveløsladelse, hvis man ikke medvirker til at komme ud af det betændte miljø, som man er en del af, siger Peter Skaarup.
Kriminalforsorgen påpeger i en redegørelse, at reglerne for, hvornår man prøveløslader, skal indskærpes, "for at sikre, at der gives afslag, når der er risiko for ny kriminalitet". 2011-2014 begik Omar El-Hussein flere strafbare forhold, men blev prøveløsladt.
Søren Pind siger, at "efter kriminalforsorgens opfattelse er der tilbage i 2012 foretaget et fejlskøn ved beslutningen om at prøveløslade Omar Abdel Hamid El-Hussein, der ellers skulle være løsladt i slutningen af 2012".
Kriminalforsorgen mener, at retningslinjerne ikke generelt skal strammes efter terrorangrebet. Men kriterierne skal indskærpes for, hvornår man bør give tilladelse til prøveløsladelse, hedder det.
Peter Skaarup erkender, at længere afsoning kan sende radikaliserede og bandemedlemmer ud i dét, som svenskerne kalder "utenförskap". Det er mennesker uden job på sociale overførsler.
- Man kan ikke udelukke, at det kan være prisen for at sikre, at de ikke begår ny kriminalitet, siger Peter Skaarup.
/ritzau/
