Domstolene ønsker større uafhængighed af statsmagten, og hvordan det kan lade sig gøre, skal en tænketank nu fundere over.
Baggrunden for beslutningen er blandt andet en stigende frustration over den stramme økonomiske styring.
Blandt andet derfor skal tænketankens seks medlemmer finde ud af, om domstolene kan få en "mere selvstændig bevillingsmæssig stilling," hedder det i en pressemeddelelse, som er udsendt torsdag.
Om tænketankens arbejde vil føre til en henvendelse til Folketinget og regeringen, ønsker højesteretsdommer Jens Peter Christensen dog ikke at udtale sig om endnu.
Han er formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse og sidder også med ved bordet i tænketanken.
Domstolene blev sat fri af Justitsministeriet i 1999, men alligevel er der nogle bindinger.
- Det er godt at få undersøgt, om der er behov for yderligere at markere domstolenes rolle som den tredje statsmagt, siger Jens Peter Christensen til Ritzau.
- Vi skal stimulere bestyrelsens tankevirksomhed, siger han om tænketanken, som fordomsfrit skal diskutere idéer og forslag.
Regeringens grønthøster med krav om årlige besparelser rammer også domstolene, som dog ikke kan handle særlig frit.
For eksempel kan dommere ikke fyres, og det giver et øget pres på andre personalegrupper.
Også den nye budgetlov, som betyder, at der ikke kan overføres penge fra ét budgetår til det næste, låser de uafhængige domstole, når det gælder økonomien.
Men Jens Peter Christensen er helt med på, at pengene kun kan komme ét sted fra - fra staten.
- Vi har ikke vores egen seddelpresse, bemærker han.
Regeringen har ikke sendt signaler om øgede bevillinger. For eksempel lød den klare forholdsordre fra Justitsministeriet til et udvalg for nylig, at problemet med de alt for lange ventetider skal løses uden ekstra midler.
Udvalget har derfor foreslået ret drastisk at beskære borgernes mulighed for at anke en dom i en civil sag. Lovforslaget om sagen ventes sidst på måneden, oplyses det i Justitsministeriet.
/ritzau/
