Dramatisk redningsaktion: Svensk fiskekutter i problemer

Skrevet af admin

08/12/2013

Dagens topnyheder

Det udviklede sig til en dramatisk redningsaktion, da en svensk fiskekutter søndag formiddag kom i store problemer ved Grenen i Skagen.

- Det startede egentlig meget fredeligt med en grundstødning, men det udviklede sig uheldigt, da kutteren drev længere og længere ind mod brændingen, fortæller vagtchef ved Søværnets Operative Kommando.

- Det var en lille båd i nogle meget store bølger, så det var virkelig en farlig situation.

Skagens redningsstation måtte efterfølgende rykke ud for at komme kutterens to svenske besætningsmedlemmer til undsætning.

- Men det blev ret dramatisk, da både en af svenskerne og en redningsstationens folk røg i havet. De fik trukket sig ind til skibet igen, og det endte med, at vi måtte have en helikopter ud og hente dem, siger vagtchefen.

- Vi ved stadig ikke, hvorfor kutteren endte så tæt på land. Men faktum er, at de stort set sejlede lige ind i fyret ved Grenen. Og jeg vil gerne rose indsatsen fra redningsfolkene, for det var på et hængende hår, at de fik reddet besætningsmedlemmerne.

Den ene af de svenske fiskere blev efterfølgende kørt på sygehuset, da han pådrog sig skader i forbindelse med grundstødningen. Det andet besætningsmedlem blev bragt til afhøring på politistationen.

/ritzau/