Drukneulykke i Øresund - fisker faldt i vandet

En mand mistede livet tirsdag morgen, efter at han faldt i vandet fra en båd i Øresund.

Manden var formentlig ude at fiske, da ulykken fandt sted, oplyser Københavns Politi.

Ulykken er sket lidt efter klokken otte nord for den kunstige ø Peberholm.

- Et vidne ser ham falde i vandet, fortæller politiets vagtchef, Lars Westerweel.

Denne person, der ligeledes var ude at fiske, forsøgte at redde den nødstedte og fik samtidig slået alarm.

- Han blev reddet i land og bragt til Rigshospitalet, siger vagtchefen.

Her er manden, der var 39 år, senere afgået ved døden.

Umiddelbart har politiet ikke oplysninger om dødsårsagen.

/ritzau/

Dagens Gossip