Dumoulin drømmer om tre dage med gode ben

Med flot kørsel i de første par uger af Vuelta a España har Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) meldt sin ankomst i feltet af favoritter.

Især fordi hollænderen også kører en god enkeltstart, og derfor vil de kommende tre etaper i bjergene give et kraftigt signal om, hvorvidt han stadig kan vinde, når feltet onsdag kommer til enkeltstarten i Burgos.

Og trods høj fart i feltet de seneste dage har der ikke været mange bjerge, så Dumoulin håber at have friske ben.

- Jeg har det meget godt. Vi har haft to rolige dage for klassementet. Jeg har ikke behøvet at give den fuld gas i disse dage, så jeg håber, jeg har fået sparet mine ben til de kommende tre dage, siger hollænderen ifølge Cyclingquotes.com.

Tom Dumoulin er på tredjepladsen i klassementet 30 sekunder efter førende Fabio Aru (Astana) og blot tre sekunder efter Joaquim Rodrigues (Katusha), som er nummer to.

Et halvt minuts forspring for Aru i forhold til Dumoulin er givetvis ikke nok for italieneren til enkeltstarten, og derfor forventer hollænderen også offensiv kørsel fra Astana-holdet for at presse ham.

- Astana kommer helt sikkert ikke til at vente. Det er stadig meget åbent. Der er mange, som ligger tæt i stillingen. Det bliver et åbent løb, lyder det fra Tom Dumoulin.

Lørdagens etape indeholder en kategori 3-stigning og en kategori 1-stigning, inden det slutter opad uden for kategori på bjerget Alto Campoo - en 15 kilometer lang og stejl stigning.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip