Emma Aastrand napper World Cup-bronze i enerkajak

Den kvindelige danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen sikrede sig søndag morgen sin første seniormedalje ved World Cup-stævnet i tjekkiske Racice.

I 500 meter enerkajak, som figurerer på OL-programmet i Rio senere på sommeren, vandt hun således bronze efter vinderen Inna Osypenko fra Aserbajdsjan og Zhou Yu fra Kina.

- Maribo-roeren fik et godt løb, hvor hun midtvejs lå på fjerdepladsen, men med en fantastisk finish kun var centimeter fra at nappe sølvet fra kinesiske Zhou Yu, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Kano og Kajak Forbund.

Tredjepladsen var en fornem fremgang i forhold til sidste uges syvendeplads ved World Cup-stævnet i tyske Duisburg.

Senere søndag var Emma Aastrand Jørgensen en del af den danske damefirer, der i finalen på samme distance sluttede på fjerdepladsen.

De øvrige kvinder i firerkajakken var Amalie Thomsen, Ida Villumsen og Henriette Engel Hansen.

Kvartetten lå midtvejs i løbet på femte-sjettepladsen, men roede sig op på de sidste 200 meter.

Tyskland vandt foran Ukraine og New Zealand.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip