En australsk kvinde gravid i 24. uge gik i går i fødsel ombord på et fly fra Kuala Lumpar i Malaysia til Brisbane i Australien. Det skriver news.com.au.
Fly MH135 fra Malaysia Airlines måtte nødlande på Bali, men kvinden nåede at føde sit barn mellem en og halvanden time før, flyet landede.
Læs også: Der er en 'rimelig chance' for at finde malaysisk fly
Kvinden fortalte lægerne på Bali, at hendes graviditet indtil da var forløbet problemfrit.
Flyet landede på Bali kl. 14.10 lokal tid. Kvinden blev efter endt behandling hentet af sit flyselskab kl. 21 om aftenen.