Endelig: Ny Coca Cola på hylderne i danske butikker

Efter flere års spekulationer løfter Coca Cola nu sløret for, at den efterspurgte Coca Cola Life kommer på hylderne i Danmark på mandag.

Sodavanden blev lanceret for to år siden i Argentina. Den indeholder omkring 60 procent færre kalorier i forhold til den klassiske læskedrik, fordi ekstrakt fra planten Stevia har erstattet en del af sukkeret.

Den ny sodavand kommer i landets 7-Eleven butikker den 30. november. Her er man spændte på den nye tilføjelse til hylderne.

- Vi har længe set frem til at kunne afsløre den gode nyhed og glæder os til at kunne tilbyde Coca Cola Life til vores kunder. Det er et virkelig hypet produkt, som danskerne i lang tid har talt om og efterspurgt, og nu kan vi endelig imødekomme det store ønske, fortæller Morten Vedel, indkøbschef, 7-Eleven.

Læs også: Se den her: Hemmelig opskrift på Coca Cola fundet

Coca Cola Life har været enormt hypet i udlandet blandt andet på grund af det lavere kalorieindhold.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip