Endnu en angriber er skadet for Laudrup

Skrevet af admin

29/11/2013

Dagens topnyheder

Swansea-angriber Wilfried Bony blev lårskadet i torsdagens 0-1-nederlag til Valencia i Europa Leagues gruppespil.

Skidt nyt for Swansea-manager Michael Laudrup, som i forvejen mangler sin stjerneangriber Michu med en skade.

- Det kan være en seriøs skade, siger Laudrup om Bonys skade.

- Vi må vente to eller tre dage, før vi kan skanne ham, men vi taler desværre om flere ugers skadespause. Det er skidt, men sådan er det bare.

- Du må acceptere det, og når du spiller mange kampe, er det en mulighed, at det sker. Lad os se, hvad der sker med Michu i den kommende uges tid, siger Laudrup.

Nederlaget til Valencia betyder, at Swansea endnu ikke er sikret avancement til 1/16-finalerne.

/ritzau/AFP