EU's indenrigsministre indkaldes til nyt krisemøde

Skrevet af admin

15/09/2015

Dagens topnyheder

EU's formandsland, Luxembourg, giver ikke så let op.

Mandag mødtes EU's indenrigsministre for at forsøge at blive enige om at fordele 120.000 flygtninge, der befinder sig i Grækenland, Italien og Ungarn, imellem EU-landene.

Det kunne de ikke blive enige om, så nu indkalder Luxembourg ministrene til et nyt møde, der skal finde sted på tirsdag den 22. september.

Fra dansk side deltog integrationsminister Inger Støjberg (V) i mandagens møde.

Danmark står uden for EU's retspolitik og er ikke forpligtet til at deltage i en kvotefordeling, hvis det lykkes for EU-systemet at blive enige om at fordele de mange asylansøgere.

Uenigheden i EU synes at være mellem Tyskland og andre vestlige lande på den ene side og så Ungarn og andre østeuropæiske lande på den anden.

De østeuropæiske lande ønsker ikke at modtage asylansøgere i forbindelse med kvotefordeling.

/ritzau/Reuters