Folketingets afslutningsdebat er politikernes svar på sidste skoledag. Selv om der hverken kastes med vand eller karameller, kan debatten godt blive ganske skarp, og ofte varer den til langt ud på aftenen.
* Siden 1979 er afslutningsdebatten blevet indledt med en forespørgsel fra alle partierne:
- Hvilke oplysninger kan regeringen give om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?
I år er det Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der begrunder forespørgslen.
* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har herefter en time til at besvare forespørgslen.
* Hver ordfører har nu ti minutters taletid, hvorefter der er korte bemærkninger.
* Ministre har også mulighed for at kommentere indlæggene.
* Efter første runde får statsministeren ordet i 30 minutter.
* Herefter følger en kortere runde ordførerindlæg og eventuelle andre indlæg fra folketingsmedlemmer, de såkaldte privatistindlæg, hvor folketingsmedlemmer taler på egne vegne.
* Statsministeren har så endnu et indlæg på maksimalt 15 minutter, hvorefter der følger en halv time med korte bemærkninger. Til sidst er de korte bemærkninger skåret ned til 30 sekunder.
* Den længste afslutningsdebat (i hvert fald siden 1989) fandt sted i 1994 under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Den varede ifølge politiko.dk 16 timer og 41 minutter. Undervejs var der i alt to timers pause.
* I 1989 varede afslutningsdebatten 8 timer og 22 minutter. Daværende statsminister var den konservative Poul Schlüter. Det er den korteste ifølge politio.dk's opgørelse, der går tilbage til netop 1989.
Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Folketinget, Politiko.dk
/ritzau/
