FAKTA: Demens - sygdommen der kommer snigende

Skrevet af admin

06/01/2015

Dagens topnyheder

Regeringen vil indføre såkaldte fremtidsfuldmagter, som vil gøre det nemmere for pårørende at få en fuldmagt fra deres familiemedlemmer, som er ved at blive ramt af demens.

Her kan du læse om sygdommen demens, der ventes at ramme et stadigt større antal danskere i de kommende år:

* Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Sygdommen viser sig i svindende hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.

* Sygdommen kommer ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom.

* Sygdommen rammer primært ældre, men cirka 3000 under 65 år har en demenssygdom.

* Knap 89.000 menes at have en demenssygdom. Hvert år konstateres 15.000 nye tilfælde af demens.

* Det forventes, at antallet af demente vil eksplodere de kommende år, så der i 2040 vil være 156.150 demente danskere.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Netdoktor og Alzheimerforeningen.

/ritzau/