FAKTA: EL's klimafond skal hjælpe med lån ved skybrud

Enhedslisten vil have en klimatilpasningsfond med i den kommende finanslov. Den skal forebygge skader efter stormfloder og andet voldsomt vejr.

Her kan du se, hvordan fonden skal opbygges:

* Skybrud

- Fonden skal baseres på statslån og/eller midler fra pensionskasser.

- Forsyningsselskaber skal formidle lånene, som fonden tilbyder.

- Husejere, boligforeninger, grundejerforeninger og kommuner skal kunne låne penge af fonden til at etablere lokale klimaløsninger.

- Kommuner skal få større interesse i klimatilpasningsløsninger - herunder i samspillet med forsyningsselskaberne. Det kan ske ved at ændre vejbidraget.

* Kystbeskyttelse

- Fonden skal via tilskud understøtte investeringer i kystbeskyttelse i områder, som staten og kommunerne vil bevare og kystsikre.

- Fonden skal kunne frikøbe arealer, hvor staten og kommuner mener, at det er hensigtsmæssigt at nedlægge sommerhusområder, der ofte er truet af oversvømmelser.

(Kilde: Enhedslisten)

/ritzau/

Dagens Gossip