FAKTA: Her er de fem giftigste svampe i Danmark

Tre personer fra Horsens-egnen blev mandag indlagt med forgiftningssymptomer efter at have indtaget grøn fluesvamp.

Her kan du læse om de fem giftigste svampe i Danmark.

* Grøn fluesvamp er dødeligt giftig og forholdsvis almindelig fra august til oktober. Den vokser nær træer, især løvtræer. Hatten er fra gul til olivengrøn med hvide lameller. Den kan forveksles med arten posesvamp, der ofte bruges i det asiatiske køkken.

* Hvid fluesvamp er dødeligt giftig og mere sjælden end grøn fluesvamp. Den vokser på tørvebund nær træer fra august til oktober. Hat, lameller og stok er snehvide.

* Randbæltet hjelmhat vokser på nåletræsstubbe fra august til oktober. Lamellerne er blegbrune.

* Puklet giftslørhat kan forårsage nyreskader, som kan kræve dialyse og transplantation. Den vokser fra sommer til efterår i nåleskove. Hat, stok og lameller er brune.

* Almindelig stenmorkel findes i nåleskov i foråret. Hatten er brun og hjernelignende. Svampen er hul.

Kilde: Giftlinjen

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV