FAKTA: Overblik over fire dages uro i Burkina Faso

Der er udbrudt uro i Burkina Faso, hvor præsident Blaise Compaoré er trådt af og angiveligt flygtet sydpå for hovedstaden Ouagadougou.

Den 63-årige Compaoré var blot 36 år, da han i 1987 tog magten ved et kup, og siden 1991 er han blevet valgt til posten fire gange.

Her kan du læse en tidslinje for de seneste dages uro i det vestafrikanske land.

- Tirsdag den 28. oktober

* Hundredtusinder går på gaden for at demonstrere mod en ændring i forfatningen, der skulle lade landets afsatte præsident Blaise Compaoré sidde i embedet længere.

* Han har været landets præsident i 27 år.

* Bevæbnet med jernstænger og sten kæmper demonstranterne mod politiet, der må ty til tåregas.

- Onsdag den 29. oktober

* Fagforeninger kræver en generalstrejke, mens mange tusinder fortsat demonstrerer.

* Den politiske opposition opfordrer til en blokade af parlamentet næste dag for at standse den planlagte forfatningsændring.

* En politisk leder opfordrer til "sort forår" med henvisning til det arabiske forår, der startede i Tunesien og førte til flere folkelige opstande i Mellemøsten.

- Torsdag den 30. oktober

* Flere end 1000 stormer parlamentet for at demonstrere mod forfatningsændringen og sætte ild til parlamentet. Politiet affyrer tåregas for at holde dem væk.

* Regeringen meddeler, at afstemningen om forfatningsændringen er afblæst, men det står ikke klart hvor længe.

* Hæren meddeler, at den er på befolkningens side og annoncerer en opløsning af regeringen og parlamentet. Samtidig indføres der udgangsforbud fra klokken 19 til klokken seks om morgenen.

* Ifølge to oppositionsmedlemmer er omkring 30 mennesker blevet dræbt og 100 såret under uroen torsdag. Nyhedsbureauet AFP kan kun bekræfte, at fire er døde og seks sårede.

- Fredag den 31. oktober

* Titusinder forlanger på gaden, at præsidenten går af. De råber "Blaise, gå af," uden for militærets hovedkvarter i hovedstaden.

* I en udtalelse udsendt af præsidentskabet og oplæst på tv, bliver det bekræftet, at præsidenten går af.

* Han erklærer, at der er et "magttomrum" i landet og opfordrer til "frie og gennemsigtige" valg inden for 90 dage.

* Chefen for militæret, general Honore Traore, meddeler, at han har taget over i det vestafrikanske land.

* På sigt skal den midlertidige regering sørge for at afholde demokratiske valg inden for et år, lyder det.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV