FAKTA: Sådan har regeringens politik påvirket uligheden

I et nyt svar til Folketinget løfter Finansministeriet sløret for en beregning af, hvilken effekt de seneste års økonomiske politik har haft på den såkaldte gini-koefficient.

Koefficienten angiver ulighed i indkomstfordelingen og svinger mellem nul og en.

Hvis alle mennesker i Danmark havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være nul, mens den ville være en, hvis en enkeltperson havde al indkomst i samfundet.

Typisk omregnes koefficienten dog til procent, således at toppunktet er 100 i stedet for en.

Jo højere gini-koefficienten er, jo større ulighed er der i indkomstfordelingen i samfundet.

Ifølge tal fra Eurostat var gini-koefficienten i Danmark på 27,5 procent i 2013 mod 28,1 i 2012 og 27,8 i 2011.

Ser man over en 10-årig periode, er koefficienten steget, og i 2003 lød den på 24,8 procent.

På tværs af EU's 28 medlemslande var gini-koefficienten i 2013 på 30,5 procent.

Her kan du se, hvordan den nuværende regeringspolitik har påvirket gini-koefficienten (tallene er afrundede, og der kan derfor være afvigelser i de sammenlagte tal):

* Finanslovaftaler:2012: -0,10 procentpoint2013: -0,022014: -0,012015: -0,04I alt: -0,18 procentpoint

* Reformer:Skattereform (2012): +0,27 procentpointReform af førtidspension og fleksjob (2012): +0,07SU-reform (2013): +0,10Kontanthjælpsreform (2013): +0,07Vækstplan DK (2013): -0,02Sygedagpengereform (2013): +0,01Vækstpakke (2014): +0,08I alt: +0,58 procentpoint

* Offentligt forbrug:Faktisk vækst 2012-2014: -0,19 procentpointPlanlagt vækst 2015-2020: -0,59I alt: -0,79 procentpoint

* Samlede effekter:Samlet effekt: -0,39 procentpointEffekt uden offentligt forbrug: +0,40 procentpointEffekt uden planlagt, offentligt forbrug (Ritzaus beregning): +0,20 procentpoint

Kilder: Finansministeriet, Den Store Danske, Eurostat

/ritzau/

Dagens Gossip