USA og Kina annoncerede onsdag nye mål for at reducere udledningen af drivhusgasser, der er med til at påvirke de globale klimaforandringer.
De to lande er i dag verdens nummer et og to på listen over, hvor der bliver udledt mest CO2.
Her kan du se, hvad landene stræber efter:
Kina:
* Vil sørge for, at landets CO2-udledning stopper med at stige "omkring" 2030. Kineserne vil dog bestræbe sig på at vende kurven tidligere end det.
* Vil øge sin andel af vedvarende energi til omkring 20 procent i 2030.
USA:
* Vil frem mod 2025 skære sit CO2-udslip med mellem 26 og 28 procent i forhold til niveauet i 2005. Det svarer til, at USA reducerer udledningen dobbelt så hurtigt, som målet har været for perioden 2005 til 2020.
Kilde: Det Hvide Hus
/ritzau/