FAKTA: Storbritanniens landeprofil

* Landområde: Storbritannien udgøres af England, Skotland, Wales og Nordirland

* Styreform: Konstitutionelt monarki

* Statsoverhovedet: Dronning Elizabeth II

* Lovgivende forsamling: Parlament bestående af Overhuset og Underhuset

* Premierminister: David Cameron

* Befolkning: 63,7 millioner, hvoraf 87,7 procent er hvide.

* Hovedstad: London

* Største byer: London, Manchester, Birmingham, Glasgow, Southampton, Liverpool

* Officielt sprog: Engelsk. Skotsk, skotsk gælisk, walisisk, irsk og kornisk er anerkendt som regionale sprog.

* Hovedreligion: Kristendommen. Den anglikanske kirke er det største kirkesamfund og indbefatter blandt andet den engelske kirke, der er en statskirke med den britiske monark som overhoved og ærkebiskoppen af Canterbury som åndeligt overhoved.

* Internationalt: Storbritannien er medlem af FN's Sikkerhedsråd, EU og Nato og engagerer sig både diplomatisk og militært i flere af verdens brændpunkter. Landet er atommagt og en del af G7.

* Økonomi: Storbritannien er den tredjestørste økonomi i Europa. Finansvæsen, servicefag, landbrug og international samhandel er hjørnestenene i økonomien. I 2014 var væksten i BNP på 2,6 procent.

* Valuta: Britiske pund (Pund Sterling)

Kilder: BBC, CIA World Factbook, Udenrigsministeriet

/ritzau/

Dagens Gossip