Falsk lægestuderende bad piger sende nøgenbilleder

Skrevet af Holger Madsen

06/10/2012

Dagens topnyheder


Politiet i Midt- og Vestjylland har afsløret en 23-årig mand for at udgive sig som lægestuderende.

Gennem flere måneder opsøgte han piger på Facebook, og via sin falske idenditet som lægestuderende bad han dem sende nøgenbilleder til ham.

Politiet har rejst mere end 20 sager om blufærdighedskrænkelse mod ham, og den seneste gik ud over en 14-årig pige på en efterskole i Viborg, fortæller DR Midt & Vest.

Han har også chikaneret piger i blandt andet Skive, Herning og Ikast, hvor han opsøgte dem på skoler - og forsøgte at tage pigerne på deres bryster.

Den 23-årige mand er to gange blevet fremstillet i retten. Første gang kom han på en lukket psykiatrisk afdeling, mens dommeren i det andet tilfælde løslod ham.

Nu undersøger politiet så den nye sigtelse mod ham, og vurderer hvad man skal stille op med den.