Favrskov Kommune sparer millioner på rengøring

Skrevet af Elo Christoffersen

07/11/2012

Dagens topnyheder

Favrskov Kommune sparer over tre millioner kroner årligt på rengøring og vinduespolering i den østlige del af kommunen, og samtidigt bliver der nogle steder gjort rent flere dage end tidligere. Det er resultatet af to nye aftaler, der træder i kraft ved årsskiftet.

Fra januar 2013 og tre år frem er det ISS Facility Services A/S, der står for rengøringen, og Top-Rengøring, der står for vinduespoleringen i de kommunale bygninger i den østlige del af Favrskov Kommune.

Aftalen med de to firmaer betyder, at Favrskov Kommune kan se frem til en årlig besparelse på 3,473 millioner kroner.

Byrådet besluttede i december 2011 at genudbyde rengøringen, og resultatet af den beslutning blev altså en billigere aftale.