Fik en abort - så sendte hospitalet hende et lykønskningskort med scanningsbillederne

Skrevet af Laura Nygaard

08/10/2015

Dagens topnyheder

Nicky Windsor på 29 har tre børn. Men da hun blev gravid med det fjerde, besluttede hun sig for at få en abort af grunde, hun ikke ønsker at fortælle om.

Aborten gik som den skulle, men den unge mor er nu ked af at fosteret ikke kunne få sin egen begravelse.

- Efter indgrebet burde jeg have fået muligheden for en gravplads. Det fik jeg ikke, så jeg fik ikke mulighed for at sørge ordentligt, og den kan man ikke få tilbage, siger Nicky Windsor.

Læs også: Kvinde står mellem at beholde sin baby eller få en abort og en næseoperation - her er hendes valg

Det kunne hospitalet desværre ikke efterkomme. Men som et plaster på såret, sendte de hende et kort.

- Da jeg fik kortet, syntes jeg, det var en rigtig smuk gestus, siger hun til Daily Mail.

- Men da jeg åbnede det, så jeg to scanningsbilleder af min baby, og jeg var helt knust. Det var en frygtelig følelse. Jeg havde det som om, at jeg skulle gennemgå tabet igen.

Udover de to billeder, indeholdt kortet den håndskrevne besked ‘Håber, dette vil give dig en form for trøst’.

Nicky Windsor fortæller, at hun oplevede kortet som meget traumatiserende.

- Jeg bliver ved med at drømme, at jeg holder babyen, men når jeg kigger ned, kan jeg ikke se et ansigt. Der er ingenting, siger hun.

Læs også: Gravid kvinde: Giv mig 6,7 millioner inden for 72 timer - eller jeg får en abort

- Hvordan kan de gøre det mod mig? Det er slemt nok, at det er sket, men hvad hvis det havde været en 14-årig pige? Nogen kunne have mistet livet eller være blevet psykisk ustabile.

Andrew Burnell, direktør for City Health Care Partnership CIC, som driver hospitalet Conifer House, hvor aborten fandt sted, undskylder og vil nu undersøge, hvad er gik galt.

- Det er aldrig vores intention at gøre nogen kede af det eller bekymrede, og hvis det er sket, så vil jeg gerne gribe muligheden for at sige, hvor kede af det, vi er.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: