Fitnessinstruktør havde affære med gift kvinde: Lagde nøgenbilleder på nettet - så tog manden hævn

Skrevet af Ninna Andreasen

21/11/2015

Dagens topnyheder

Et trekantsdrama fra Storbritannien vækker opsigt.

Her er en tidligere fitnessinstruktør blevet fængslet for at lægge hævnporno på nettet - efter ofrets rasende ægtemand skød ham. Det skriver Mirror

Den 41-årige Scott Watmuff blev skudt af forretningsmanden Rob Ellerby, efter førstnævnte delte intime billeder af forretningsmandens kone. Billederne blev taget, mens konen havde en affære med fitnessinstruktøren og havde forladt sin mand.

Hun afbrød dog forholdet og vendte tilbage for at forsøge at klinke skårene i ægteskabet.

Efter affæren var slut, dukkede Scott Watmuff op ved ægteparrets hus. Han påstod, at hun skyldte ham i omegnen af 5000 kroner for forskellige regninger. Ingen åbnede døren, hvilket gjorde ham vred. Han samlede en sten op og kastede den mode kvindens bil.

Det blev tilsyneladende for meget for ægtemanden Rob Ellerby, der tog et jagtgevær og åbnede ild mod fitnessinstruktøren fra et vindue på førstesalen. Han blev ramt af flere kugler bag i benene, men slap uden alvorlige skader.

Episoden fandt sted i juli, men har netop været for retten.

Læs også: Kvinder udstillet på porno-side: ‘Her er en dansk mor, jeg gerne vil kn****’

Fitnessinstruktøren blev idømt 16 ugers fængsel. Derudover skal han betale 4.300 kroner i kompensation og sagsomkostninger, ligesom han også fik et polititilhold på tre år.

Ægtemanden blev i første omgang anholdt for mordforsøg. Han er siden blevet dømt for ulovlig våbenbesiddelse. Strafudmålingen finder sted den 14. december.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: