Flugtbilister truede efterfølger med jernrør

Skrevet af Holger Madsen

05/02/2013

Dagens topnyheder

Hele historien startede ved 21-tiden i aftes, hvor to mænd var kørt i bil til en adresse i Grænge ved Toreby uden for Nykøbing Falster. 

Her havde de smadret to termoruder og en havevindmølle, og var derefter kørt fra stedet.

Men under flugten ramte en anden bil på vej væk, og uden at standse kørte de videre. Men manden i den bil, der var blevet ramt, kørte efter for at få registreringsnummeret, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Efter et stykke tid bremsede den forreste bil hårdt op, og passageren gik ud og truede manden i bilen bagved med et jernrør.

Manden, der blev truet, skyndte sig at bakke væk, og de to mænd i den forreste bil kørte fra stedet.

Lidt senere fandt politiet frem til de to mistænkte gerningsmænd, som blev anholdt. Det drejer sig om to mænd på 25 og 26 år fra henholdsvis Toreby og Nykøbing Falster.

De blev begge sigtet for hærværk. Den 25-årig blev desuden sigtet efter færdselsloven, og den 26 blev sigtet for trusler på livet og efter lov om euforiserende stoffer, da han blev fundet i besiddelse af 1,8 gram hash.