Et uafhængigt Skotland skal ikke regne med særbehandling, hvis det nye land vil være med i den vestlige forsvarsalliance, Nato, hvor Storbritannien i dag er en af de dominerende alliancepartnere.
Det fremgår af bemærkninger mandag fra Natos afgående generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
- Jeg vil ikke blande mig i valgkampen i Skotland. Men hvis en ny, uafhængig stat ønsker at blive medlem af Nato, så må den ansøge om medlemskab af Nato.
- Enhver sådan ansøgning vil blive behandlet på nøjagtig samme måde, som alle ansøgninger bliver behandlet.
- Og det vil i sidste ende kræve fuld enighed - enstemmighed - at acceptere et nyt medlemsland, siger Fogh i forbindelse med en tale mandag i tænketanken Carnegie Europe i Bruxelles.
Skotlands Nationale Parti (SNP), der står i spidsen for kravet om skotsk selvstændighed, mener, at et uafhængigt Skotland bør få let adgang til både Nato- og EU-medlemskab.
Ligesom i Nato lyder de officielle svar fra EU, at et nyt land, der er brudt ud af en af de hidtidige medlemsstater, må søge om medlemskab på linje med alle andre nye ansøgere.
Anders Fogh Rasmussen ønsker for Natos vedkommende heller ikke at komme med noget bud på, hvor lang tid det vil tage at behandle en eventuel skotsk ansøgning.
- Det er et hypotetisk spørgsmål, som vi ikke har diskuteret. Vi ved fra historien, at tidsplanerne er meget forskellige, hvad angår ansøgerlandes vej mod medlemskab. Det kommer meget an på deres evner til at leve op til de nødvendige krav, siger Fogh.
Generalsekretæren er mere klar i mælet, da han bliver spurgt til Storbritanniens fremtidige bidrag til Nato, hvis briterne må afgive Skotland - og den deraf følgende usikkerhed om den britiske atomflåde, der i øjeblikket er baseret i skotsk havn.
- Jeg kan ikke se, at noget udfald af den skotske folkeafstemning skulle kunne have følger for det britiske bidrag til Nato, siger Fogh.
De seneste meningsmålinger forud for torsdagens folkeafstemning tyder på noget nær dødt løb mellem ja- og nej-fløjen.
/ritzau/
