Folk ryster på hovedet: Har det her par den mest vanvittige hobby?

De er unge og vilde, Leonardo Edson Pereira på 23 og hans kæreste Victoria Medeiros Nader på kun 18 år.

Smaskforelskede og fulde af noget, nogle brugere vil kalde dumstrighed, mens andre navngiver det mod, har de fået en fælles hobby; at hænge, stå, klatre eller ligge på kanterne af diverse meget meget høje klipper.

Billederne i galleriet nedenfor viser parret på en af deres ture i Rio De Janeiro, hvor de hænger på en klippe med et fald under dem på cirka 840 meter.

- Jeg elsker at leve på kanten. Jeg ved, at nogle mennesker synes, det er farligt og vanvittigt, men det får mig til at føle mig i live, siger Leonardo til Metro.

De bruger ikke liner eller andet udstyr, når de tager deres billeder, men er i deres armkræfters vold – nogle gange i hinandens som det ses på et af billederne, hvor Victoria hænger i sin kærestes arme.

- Engang skar jeg mig på armen, da jeg skulle give mig op. Det er den eneste gang, hvor jeg blev bekymret, uddyber Leonardo.

Se parrets billeder nedenfor i galleriet. 
 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip