Forsker: Vi er marsboere som fløj til Jorden på en sten

Livet på Jorden kan være startet millioner af kilometer væk på planeten Mars. Det mener forskere. Et stof, som menes at være afgørende for livets oprindelse, fandtes nemlig kun på overfladen af den røde planet.

Disse "livets frø" er formentlig ankommet til Jorden på meteoritter, som er blevet blæst af Mars ved for eksempel vulkanudbryd, forklarer geokemiker og professor Steven Benner fra Westheimer Institut for Videnskab og Teknologi i USA.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Der kommer flere og flere beviser for, at vi alle i virkeligheden er marsboere, at livet begyndte på Mars og kom til Jorden på en sten, siger professor Steven Benner ifølge Sky News.

Geokemikeren forklarer, at det var heldigt, at vi endte på Jorden, da vores planet bestemt er den bedst egnede til liv af de to.

- Hvis vores hypotetiske forfædre på Mars var blevet der, havde der formentlig ikke været en historie at fortælle i dag, siger han.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Så hurtigt ommøblerer kokain din hjerne

Det er stoffet molybdæn, der menes at være den katalysator, som i første omgang fik organiske molekyler til at udvikle sig til levende organismer.

Men ved livets begyndelse for tre milliarder år siden var der meget lidt oxygen på Jorden - det var der til gengæld på Mars, og derfor mener man, at stoffet ankom til Jorden herfra.  

LÆS OGSÅ: Mars-robot fejrer jubilæum: Se et år på Mars på to minutter

Dagens Gossip

Dagens TV