Forskere: Forkert kost øger dødeligheden for prostatakræft

Mænd med prostatakræft forøger risikoen for at dø af sygdommen betragteligt, hvis de spiser usund mad efter de er blevet diagnosticeret, viser ny amerikansk forskning. 

Forskerne advarer mod det, de kalder 'vestlig mad', som de betegner som rødt- og forbehandlet kød - det vil sige pølse, bacon og kødpålæg - samt ris, pasta og hvidt brød. 

Læs også: Bekræftet: De nyeste p-piller giver en væsentlig forhøjet risiko for blodpropper

Ifølge studiet kan risikoen for at dø af prostatakræft blive mere end fordoblet, hvis man spiser den såkaldte 'vestlige kost' i forhold til en fedtfattig kur.

Forskerne beskriver 'vestlig diæt' som rødt- og forbehandlet kød, æg, kartofler, fedtrige mejeriprodukter, smør, lyst brød og sukkerholdige snacks. 

Den sunde kost består ifølge forskerne af grøntsager, frisk frugt, fuldkorn, hvidløg og fisk. 

Den usunde kost rammer dog ikke kun mænd med prostatakræft, ifølge forskerne bliver den generelle dødelighed forøget med 67 procent, mens en fedtfattig kur kan reducere dødeligheden med 36 procent. 

Studiet er blevet offentliggjort i tidsskriftet Cancer Prevention Research, og for at nå frem til konklusionen havde forskerne analyseret sundhedsdata på 926 læger, der havde fået konstateret prostatakræft. 

Læs også: 9 gode grunde til at spise ingefær hver dag

Efter diagnosticeringen blev lægerne fulgt i flere år, og de blev inddelt i grupper alt efter i hvor høj grad, deres diæt bestod af 'vestlig kost'. 

Ud fra det løbende opsyn med de diagnosticerede læger, kunne forskerne konkludere, at risikoen for en dødelig udgang på sygdommen blev forøget med op til 2 en halv gang. 

Forskerne tager dog det forbehold, at de ikke havde data på, hvad de medvirkende havde spist i årene op til diagnosen, ligesom de ikke har taget forbehold for motion blandt de undersøgte kræftpatienter. 

 

Dagens Gossip