»Frækkere end politiet tillader 4« på vej

Skrevet af Aller

30/07/2013
Den planlagte TV-serie baseret på filmhittet måtte skrinlægges, men Eddie Murphy maser ufortrødent på. Han er så fast besluttet på at puste nyt liv i sin gamle succes, at projektet nu bliver til en biograffilm - 30 år efter premieren på den oprindelige actionkomedie. Ifølge Hollywoods branchepresse har Murphy afsat idéen til Paramount Pictures, der nu sætter turbo på og har hyret manuskriptforfattere. Josh Applebaum og Andre Nemec, som skrev »Mission: Impossible - Ghost Protocol«, skal levere drejebogen til »Frækkere end politiet tillader 4«. I TV-serien skulle Brandon T. Jackson være hovedpersonen og spille søn af Murphys flabede strømer Alex Foley, mens komikeren selv skulle medvirke i en mindre rolle. Nu forlyder det imidlertid, at komikeren gjorde så stort indtryk i pilotafsnittet, at hans gamle glansrolle får en langt mere fremtrædende placering i historien. Martin Brest instruerede »Frækkere end politiet tillader« i 1984 og Tony Scott stod bag kameraet på toeren, der fik premiere i ’87. Den tredie og foreløbig sidste film havde John Landis i instruktørstolen og kom i 1994, da Murphy var på højden af sin succes. De senere år er komikerens stjerne falmet betragteligt, men det satser Paramount angiveligt på at ændre med en fjerde omgang »Frækkere end politiet tillader«.

Dagens topnyheder