Mor og far står som en klar nummer ét på listen over faktorer, der har betydning for, hvilke vælgere, der går til stemmeboksen, og hvilke der bliver hjemme på sofaen: Hvis forældrene stemmer, er der stor sandsynlighed for, at børnene også kommer til det.
Og det handler ikke kun om opvækst og opdragelse, men også om generne.
Kontroversiel forskning
- Nyere studier blandt tvillingepar viser en kraftig tendens til, at generne har betydning for valgdeltagelsen, siger valgforsker Yosef Bhatti, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
- Det er lidt kontroversielt, men generne har klart en betydning. Personlighed er temmelig genetisk bestemt, og hvis man for eksempel er samvittighedsfuld, så stemmer man mere. Studier viser også, at personer, der har let ved behovsudskydelse stemmer mere end andre. De er mere indstillede på at gøre noget besværligt for at få et langsigtet gode. Det samme med intelligens. Nogle har ganske enkelt lettere ved at overskue en valghandling.
Børn i stemmeboksen
Opvæksten spiller også en stor rolle i valgdeltagelsen. Hvis man har været med sine forældre i valglokalet som barn, kommer man der også mere som voksen. Ligesom det tæller på plussiden, at man har hørt sine forældre tale om politik hjemme ved aftensbordet.
- Vi lærer af vores forældre, og hvis forældrene mener, det er en pligt at stemme, så bliver det det også for børnene. Det bliver noget, man gør helt naturligt.
- Og masser af studier viser, at der bliver stemt mere, hvis man taler politik ved aftensmaden. Vi påvirkes i det hele taget af de mennesker, vi bor sammen med. Vi kan være med til at trække hinanden op af sofaen, siger Yosef Bhatti.
Bekymrende fald
Aldrig tidligere er vælgerne til regions- og kommunalvalget blevet opfordret så kraftigt til at gå i stemmeboksen. De mange kampagner for at få flere til at stemme har baggrund i et bekymrende fald i valgdeltagelsen.
De seneste 12 år er deltagelsen faldet 4,8 procentpoint for befolkningen generelt. For unge mellem 18 og 21 år er faldet oppe på knap 8 procentpoint.
De unge tegner sig generelt for en lav valgdeltagelse. En analyse, som Yosef Bhatti har foretaget sammen med professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, viser, at valgdeltagelsen for unge mellem 19 og 21 år var nede på 45 procent ved regions- og kommunalvalget i 2009, mens de 60 til 69 årige havde en valgdeltagelse på 80 procent.
- Unge har altid stemt mindre end andre, men det var ret markant ved sidste valg. Hvis valgdeltagelsen falder generelt, er det uheldigt for demokratiet. Og man kan være bange for, at valgdeltagelsen vil falde mærkbart, når 68’er-generationen dør, siger Yosef Bhatti.
Vælgernes A- og B-Hold
I Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansens analyse af valgdeltagelsen i 2009 skitserer de vælgernes A- og B-hold.
A-holdet er de vælgere, der stemmer mest, og her finder man kvinder, midaldrende, højtuddannede, højtlønnede og etnisk danske, mens B-holdet består af mænd, unge, lavtuddannede, lavtlønnede, socialt marginaliserede og indvandrere.
Forskellen mellem A- og B-holdet er blevet større fra valget i 1997 til valget i 2009.
- Men hvis vi sammenligner os internationalt, er valgdeltagelsen stadig høj i Danmark. Og når det gælder folketingsvalg, er den danske valgdeltagelse helt unik, siger Yosef Bhatti.
