Det har taget partierne bag den nye gymnasiereform utallige møder at nå frem til den aftaletekst, der fredag aften er blevet vedtaget.
Alligevel udtrykker både lærere og elever forundring over aftalen.
I Gymnasieskolernes Lærerforening er formand Annette Nordstrøm Hansen faktisk slet ikke sikker på, hvad aftalen går ud på.
- Jeg har været gymnasielærer i 30 år og kender gymnasiet ret godt. Den her aftale er efter min mening noget sjusk. Jeg er ikke helt sikker på, at politikerne selv ved, hvad de har besluttet, siger hun til DR Nyheder.
Også blandt eleverne er der frustrationer.
Forkvinde for Danske Gymnasieelevers sammenslutning Veronika Schultz finder det mest bekymrende, at elever i folkeskolen fremover skal have karakteren 5 frem for 4 for at blive erklæret egnet til gymnasiet.
- Jeg er bekymret for, at man kommer til at rykke karakterpresset ned i 8. og 9. klasse, fordi eleverne skal have det her karaktergennemsnit på 5, siger hun til DR Nyheder.
Netop den politiske tvist om karakterer er fortsat i fokus, selv om reformen er forhandlet færdig mellem partierne.
I aftalen lægger Venstre vægt på uddannelsesparathedsvurderingen, der i fremtiden kræver 5 i gennemsnit.
Mens Socialdemokraterne understreger, at man fortsat godt kan komme i gymnasiet, hvis man er erklæret egnet til gymnasiet og får en gennemsnitskarakter på 2 eller derover ved folkeskolens afgangseksamen.
Partierne bag den nye gymnasiereform er Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.
De nye krav gælder først fra 2019.
/ritzau/
