Hårde straffe til gerningsmænd bag hjemmerøveri i Haderslev: 'Det var ondsindet terrorisme'

Tre rumænske hjemmerøvere fik i går hårde straffe ved en tysk domstol for to hjemmerøverier i Haderslev og i den tyske by Delmenhorst ved Bremen. 

Retten i Oldenburg vurderede, at en nu 22-årig mand fra gruppen var hovedmand bag røverierne, og den valgte at give ham 10 års fængsel for sin rolle i det voldsomme røveri i Haderslev, som dommeren kaldte 'ondsindet terrorisme'.

Læs også: Dreng får lang straf: Bankede 78-årig under hjemmerøveri

De to andre medskyldige fik henholdsvis 7 år og ni måneder og 6 år og tre måneders fængsel. 

Et afgørende bevis i sagen var en 'skarp genstand' med DNA fra parret i Haderslev, der blev fundet i de dømtes bil i Tyskland, da de blev anholdt. 

Sagen mod de tre rumænere udviklede sig til en farce, ifølge flere tyske medier.

Pårørende til de sigtede afbrød flere gange sagen, så politiet måtte skride ind og fjerne dem fra retsalen, ligesom de tiltalte kaldte den kvindelige dommer og anklager for ludere og nazister 

Læs også: Højesteret udviser Levakovic-bror for hjemmerøveri

Hjemmerøveriet skete i april sidste år, da de tre maskerede gerningsmænd trængte ind i hjemmet hos et guldsmede-par i Haderslev, hvor de udsatte parret for deres livs mareridt. 

De overfaldt det sovende par med knytnæveslag og truede dem med en pistol, og efterfølgende tvang de kvinden ned i parrets butik, hvor de fik udleveret kontanter og smykker. 

Efter røveriet flygtede de rumænske gerningsmænd til Tyskland, hvor de begik et nyt hjemmerøveri - denne gang hos en tysk forretningskvinde. 

Men et tæt samarbejde mellem dansk og tysk politi førte i juni sidste år til, at tysk politi kunne varetægtsfængsle banden, der bestod af en 21, 23 og 29-årig mand. 

Det er endnu usikkert, om de tre vil blive udleveret til Danmark med henblik på yderligere retsforfølgelse. 

 

 

 

Dagens Gossip