Han bookede kirken til sin begravelse, men endte med at gifte sig i den i stedet for

Skrevet af Kirstine Petersen

14/08/2015

Dagens topnyheder

Det var et sandt mirakel, da walisiske Sean McCabe fik sin drømmekvinde i kirken.

Sean, der er far til tre, har været igennem et langt cancer-forløb, som har været meget tæt på at koste ham livet flere gange.

- Hver eneste dag er et mirakel. Selvom lægerne flere gange sagde til mig, at jeg skulle dø, så ville jeg aldrig give op, siger Sean McCabe til Wales Online.

Sean, der normalt er sikkerhedsvagt, blev diagnosticeret med kræft i juni 2013.

Læs også: Gennembrud i behandling af kræft: Stoffer får kroppen til at bekæmpe cancerceller selv

Efter intens behandling fik han at vide i september, at sygdommen havde sluppet sit tag i ham - for dernæst at få at vide i november, at han nu led af fremskredet lymfeknudekræft, og at der ikke var meget håb for ham ifølge lægerne. 

Han ville formodenligt kun leve i to måneder, meddelte de den knuste far, der gik hjem og skrev et brev til sine tre børn og arrangerede sin begravelse i den lokale kirke.

Mod alle odds fik Sean dog tilbudt en knoglemarvstransplantation, der til lægernes store overraskelse ser ud til at have helbredt ham.

Derfor besluttede han at bruge den bookede tid i kirken på at gifte sig med kvinden i sit liv, Lisa Williams, som ses på billedet ovenfor.

Læs også: Danskere gør ny opdagelse i kampen mod kræft

- Da jeg stod i kirken og så Lisa komme gående ned ad kirkegulvet, føltes det som en drøm. Da præsten bad os om at rejse os for bruden, tog det helt pusten fra mig. Jeg var helt overvældet, siger han til Wales Online.

I dag er det 18 måneder siden, han blev erklæret rast. Han gør nu alt, hvad han kan, for at sætte fokus på blod- og knoglemarvstranplantion i håbet om at få flere til at give den livsnødvendige hjælp til andre.

Blandt andet sætter han fokus på vigtigheden i at donere blandt andet blod og knoglemarv ved hjælp at hashtagget #NeverGiveUp (giv aldrig op red.) på Twitter.