Handlekraftig mor hjælper 700 handicappede børn – kommunen havde ikke råd til dem

Skrevet af Morten Larsen

03/07/2016

Dagens topnyheder

51-årige Sandy Lawrence tog sagen i egen hånd, da økonomiske nedskæringer nedlagte et projekt med formål at hjælpe handicappede børn og deres forældre.

Det var en iskold spand vand i hovedet på de omkring 3.000 børn fra området omkring Cornwall i det sydlige England, da økonomiske nedskæringer i foråret 2013 satte en stopper for det kommunale projekt.

Den økonomiske sparekniv ramte Sandy Lawrence hårdt.

Hun er mor til en 13-årig dreng med Downs Syndrom og var ansvarlig for det kommunale projekt.

Det var dog ikke selve afskedigelsen fra jobbet, der udgjorde den største bekymring hos den uddannede revisor.

Læs også: Mand tager med til konens sidste kemobehandling: Får et chok, da hun kommer ud af lokalet

- Jeg var sønderknust. Min altoverskyggende følelse var, at byrådet havde ladt en masse mennesker i stikken, siger Sandy Lawrence til The Sun.

Hun tog derfor en drastisk beslutning og inviterede flere af de andre forældre hen på en café, hvor hun annoncerede, at hun ville søsætte sin egen støttegruppe med formål at give handicappede børn og deres forældre oplevelser og støtte.

- Der var tøven i deres ansigtsudtryk, siger hun.

- Det var ambitiøst at tro, at vi kunne erstatte den service vi fik fra byrådet, men vi havde ikke deres hjælp længere, så der var ikke andre valgmuligheder, siger Sandy Lawrence.

Sammen med en af de andre mødre fra det tidligere kommunale projekt gik Sandy Lawrence i gang med at skabe frivilligprojektet Cornwall Accessible Activities Programme.

Projektet, der er finansieret af donationer og fundraising, har til formål at tilbyde børnene aktiviter som klatring, ponyridning og kajakroning i naturen.

- Vi støtter de allermest sårbare. Dem, der ikke kan deltage i de almindelige aktiviter, forklarer Sandy Lawrence.

- Hvert smil får mig til at fortsætte, siger hun om det krævende projekt. 

I dag arbejder hun to dage om ugen som revisor, mens de øvrige vågne timer går med at ansøge om penge hos fonde, og sørge for den øvrige planlægning af de mange aktiviter i frivilligeprojektet.

Selvom Sandy Lawrence knokler for projektet, så tillader økonomien kun støtte til omkring 700 børn.

Læs mere om ildsjælens projekt ved at klikke her

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: