Her er grunden til, at du bliver skidesur, når du er sulten

Du kender måske følelsen. Det er et par timer siden frokost, og der er endnu et par timer til, aftensmaden står på bordet.

Sulten rumler i maven, og dit følelsesregister svinger længere og længere over mod agressiv. På engelsk har fænomenet fået et navn: Hangry. En sammentrækning af ordene ‘hungry’ (sulten) og ‘angry’ (vred). For det er faktisk ganske udbredt.

Huffington Post har samlet en række studier, der forklarer, hvorfor sult medfører dårligt humør.  

- Agressiv og voldelig adfærd holdes tilbage af selvkontrol. Selvkontrol kræver en del glukose i hjernen, hvilket tyder på, at lavt blodsukker og dårligt stofskifte kan kædes sammen med aggression og vold, lyder det i et studie.

Kroppen prøver at kompensere for det lave blodsukker ved at udløse bestemte hormoner. Eksempelvis cortisol og adrenalin, som øger aggressivitet og gør én sur.

Et andet studie, hvor man målte pars aggressive adfærd, viste, at de havde en tendens til at være endnu mere aggressive, når deres blodsukker var lavt. Forskerne gav parrene stikke nåle i en voodoo-dukke, og jo lavere blodsukkeret var, des mere stikkeivrige var forsøgspersonerne.

Læs også: Du føler, hvad du spiser: Din tarm kan give dig depression

Ifølge Huffington Post er den bedste måde at standse et anfald af arrig sult at spise noget mindst hver fjerde time.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV