Du føler, hvad du spiser: Din tarm kan give dig depression

Skrevet af Morten Larsen

11/02/2016

Mest læste i dag

Dårlige bakterier kan påvirke din hjerne i en sådan grad, at du kan blive ramt af depression, angst og glemsomhed.

Sådan lyder en række nye resultater fra forskningens verden, hvor man har fundet ud af, at vores tarmsystem har en vis form for magt over hjernen.

Det skriver Illustreret Videnskab, der i en artikel forklarer, at tarmbakterier udskiller en række signalstoffer som fedtsyrer og hormoner – herunder kroppens lykkehormon serotonin, der produceres i tarmene.

Visse signalstoffer går fra tarmen og over i blodet og op til hjernen, og sådan påvirkes vores tanker og humør på sin vis af indholdet i tarmene.

Læs også: 8 ting mentalt stærke mennesker aldrig gør mod sig selv

Forsøg med mus viser, at gnavere fodret med gavnlige bakterier var i stand til at svømme i væsentlig længere tid end de mus, der havde fået almindelig kost.

Musene med de gavnlige bakterier havde desuden et langt mindre niveau af stresshormon i kroppen, og de opførte sig som om, at de var på lykkepiller.

Dermed mener forskerne, at nogle typer af bakterier kan sænke kroppes stressniveau og være med til at producere mere af lykkehormonet serotonin.

Ifølge Illustreret Videnskab tyder flere undersøgelser på, at vores tarmflora har en rolle i sygdomme som skizofreni og Alzheimers.

De gavnlige bakterier fremmes i tarmen ved hjælp af kost med mange fibre og gode fedtstoffer, mens hvidt sukker derimod kan føre til skadelige bakterier. 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: