Her overgiver 4-årige Hudea sig - troede kameraet var et våben

Skrevet af Laura Nygaard

01/04/2015

Dagens topnyheder

Øjne fulde af frygt og sorg. Armene strakt over hovedet som et tegn på overgivelse.

Fotoet af Hudea gør ondt i hjertet. Fordi det viser, hvordan et lille barn ser ud, når det kigger direkte ind i et et truende geværløb.

Heldigvis er det ikke et gevær, der peger på lille Hudea, men et kamera.

BBC Trending har fundet frem til fotografen bag, den tyrkiske fotojournalist Osman Sağırlı, der nu arbejder i Tanzania, og her fortæller han, hvordan fotoet blev til.

Læs også: 5-årig pige finder sit savnede kæledyr - solgt som færdigret på vietnamesisk marked

Det stærke billede blev taget i flygtningelejren Atmeh i Syrien december sidste år og viser 4-årige Hudea, der bor der med sin mor og to søskende.

De var rejst 150 km fra deres hjem i Hama for til sidst at ende i lejren nær den tyrkiske grænse.

- Jeg brugte en telelinse (et fysisk langt objektiv, der trækker motivet tættere på, red.), og hun troede, det var et våben, fortæller Osman Sağırlı.

- Jeg opdagede først, at hun var rædselsslagen, efter at jeg havde taget det og kiggede på det, fordi hun bed sig i læben og strakte armene i vejret. Normal løber børnene væk, gemmer deres ansigter eller smiler, når de ser et kamera, siger han.

Han siger, at han helst fotograferer børn, fordi de er mere ægte og viser følelser med deres uskyldighed.

Læs også: Syv børn dræbt i angreb på flygtningelejr i Gaza

Fotoet blev først bragt i januar i Türkiye newspaper, hvor Osman Sağırlı har arbejdet i 25 år med fokus på krig og naturkatastrofer uden for Tyrkiet.

Herefter blev det flittigt delt blandt tyrkisktalende brugere på sociale medier, men det skulle tage et par måneder, inden det spredte sig til resten af verden.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: